Forside

Qvercus er for dig der oplever stress i dit liv eller på din arbejdsplads

 

Jeg arbejder med at reducere stress, uanset hvor den forekommer, eller hvad der forårsager den.

Jeg hedder Eva Zelander, jeg er psykoterapeut og arbejder med at omsætte den seneste forskning til noget, der er konkret, brugbart og forståeligt for de mennesker og arbejdspladser, jeg møder. Det er stressbehandling med indsigt og varme. 

Stress oplever vi, når vi udsættes for krav, trusler eller udfordringer fra omgivelserne, som vi oplever os tvunget til at forholde os til, og hvor vi oplever, at der ikke er balance mellem kravene og de evner/ressourcer, vi har til rådighed.

Frit fra Bobby Zachariae: Trivsel og håndtering af stress.

Krav, trusler eller udfordringer kan ramme kollektivt og individuelt, og du kan både blive ramt af stress som ansat på en arbejdsplads, som studerende, som arbejdsløs, i dit privatliv og i dine nære relationer. Desuden er det forskelligt, hvad den enkelte oplever sig tvunget til at forholde sig til, ligesom det er individuelt, om vi oplever at have de fornødne evner og ressourcer til rådighed.

Derfor arbejder jeg både kollektivt på arbejdspladsen med de vilkår og rammer, der erfaringsmæssigt kan føre til overbelastning og stress for mange, og individuelt med de overbevisninger, værdier og vaner, den enkelte står i, og som kan spænde ben for at tage sig af sig selv. Læs mere om min baggrund for at arbejde med stress.

Quercus er det latinske navn for egetræslægten. For mig er egetræet symbol på rolig vækst, styrke og kraft. Dertil kommer en robust grenbygning, et langt liv og en stærk og energiholdig kerne. Alt sammen kvaliteter, jeg håber at bibringe andre mennesker i mit virke.