Narrativ psykoterapi

Narrativ psykoterapi

At psykoterapien er narrativ betyder, at jeg arbejder ud fra en grundforståelse af, at de historier, vi går og fortæller os selv, er noget, vi har konstrueret i løbet af livet. De er ikke nødvendigvis sande, selv om de kan opleves meget bastante. Nogle af disse historier kan være vældig negative og begrænser os i, hvad vi tror, vi kan, eller hvad der kan lade sig gøre. På den måde påvirker de også vores handlinger.

Historierne er fortællinger (narrativer) om, hvem jeg er, hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan finde ud af eller er dårlig til – og de kommer ikke bare af sig selv.

Både de positive og de negative historier om èn selv er blevet til i samværet med og relationerne til andre. Vi er alle blevet spejlet enten i det talte sprog eller i kropssproget, først af vores forældre og senere af søskende, venner, klassekammerater, lærere, kollegaer, chefer OG af de meninger og holdninger, der findes i det samfund, vi vokser op og lever i, om hvad der er den gode og rigtige måde at leve og være på, og hvad der er forkert og taberagtigt.

Som voksen kan det være svært at gennemskue, hvor ideerne om f.eks. ikke at være god nok kommer fra. Indenfor det narrative taler vi om, at historier kan være blevet ”tykke” af at blive gentaget igen og igen. Til sidst tror vi på, at de er sande. Hvis det er nogle gode historier, som gør en fri til at gå efter de ting, man gerne vil have i sit liv, er der ikke noget problem i det, men det er der, hvis de ”tykke” historier virker begrænsende. Et karikeret eksempel på den slags historier kunne være at tro om sig selv, at ”det er min egen skyld at jeg har fået stress” eller ”det er for dårligt at jeg ikke er mere glad”.

Er du (tilfældigvis) vokset op i en familie med hjertevarme og overskud, kontakt og tillid, så vil de ting, du tænker om dig selv, alt andet lige være præget af en grundfølelse af, at du nok dybest ser er OK og værd at elske.

Hvis du omvendt er blevet mødt med afvisning, skæld-ud, irettesættelser og manglende kontakt, sætter det sig som negative erfaringer og fortællinger om, ”hvem jeg er”.

De fleste af os har oplevet lidt af begge dele, mens vi voksede op. Det kan for eksempel være, at du blev mødt af venlighed og god kontakt, når du præsterede noget særligt eller opførte dig på en bestemt måde, men oplevede afvisning eller blev ignoreret, når du viste andre sider eller følelser af dig selv. Måske har du med tiden ladet dig overbevise af de herskende normer om, hvad der skal til for at blive en del af fællesskabet, ”passe ind” og være succesfuld.

I narrativ terapi afdækker vi de historier, der måtte stå i vejen for, at du kan leve det liv, DU gerne vil. Det indebærer nogle gange, at de ting, vi siger til os selv, må dekonstrueres. Det betyder at pille stærke ideer fra hinanden. Vi kikker på de stærke og begrænsende ideer ud fra spørgsmålet: ”hvor kommer dén fra?” For disse tanker er ikke givet og ikke nødvendigvis sande – de er alle menneskeskabt og som sådan blot en konstruktion.

Vi ser på al den erfaring, du har, der peger på nye, bedre og måske glemte historier om, hvem du også er, hvad der også kan fortælles om dig, hvad der er vigtigt for dig, dine værdier i livet, og hvem der mon har haft øje for dette i dit liv. Historier der ikke har fået opmærksomhed, måske fordi de var i modstrid med din egen dominerende idé om f. eks. ikke at være god nok.

Vi finder frem til alt det gode, det varme og det glade, det der giver dig fornemmelsen af lethed eller frihed indeni, så det kan blive et nyt ståsted, der vel at mærke også bygger på dit eget levede livs erfaringer. Erfaringer, som din krop også kan huske.

I narrativ terapi arbejder vi også med eksternalisering. Det betyder, at vi trækker de ”stemmer” eller tanker, der taler på en begrænsende eller nedsættende måde om dig, eller som har det med at tage styringen i dit liv, lidt ud fra kroppen og navngiver dem, så der kommer lidt afstand mellem dig og det, du tumler med. På den måde bliver det lettere at se på problemet, tale om det og ændre på det. Du er f.eks. ikke din usikkerhed – du får besøg af usikkerhed af og til. Fra den position kan det være lettere at se på usikkerheden udefra og f.eks. finde ud af, hvad der får den til at vokse eller svinde ind: ”Nåh, der kom tanken om, at jeg er en fiasko, på besøg igen. Goddag med dig. Hvad var det lige, der fik dig til at komme på besøg lige nu? etc.”