Individuelt

Individuelt

Behandling af stress gennem samtaleterapi hos psykoterapeut – hjælp til dig, der ønsker mindre overbelastning eller stress i dit liv

Psykoterapi/samtaleterapi. Det er muligt at blive fri for stress gennem psykoterapi. Jeg tilbyder coachende samtaler, hvor vi sammen undersøger, hvad du oplever som stress-belastende i dit liv.  Det vil ofte være et sammensat billede, og vi kikker både på rammerne for dit (arbejds)liv, dine relationer og de holdninger og værdier hos dig selv, der måske spænder ben for dig. Terapien kan hjælpe dig til at blive mere klar over, hvad du kan gøre i forhold til den situation, du står i.

Er du sygemeldt med stress, kan jeg hjælpe dig med at komme godt igennem de faser, krop og sind gennemgår, medens du heler op, restituerer og bliver rask igen. Disse samtaler har mere vejledende karakter, da de fleste har brug for hjælp til at finde ro i både tanker og krop snarere end en masse coachende spørgsmål i den første fase efter en sygemelding.

Når du senere har fået mere overskud, er tiden kommet til at se på de omstændigheder, vaner, holdninger og værdier, der måske skal ændres, før du er klar til at vende tilbage til arbejde. Alt for mange oplever gentagne sygemeldinger, fordi de fortsætter med samme adfærd og i de samme rammer, som var med til at give dem stress i første omgang.

Opfølgningssamtaler til dig, der har været sygemeldt med stress og nu er vendt tilbage til arbejdet. Du kan have behov for støtte til at ændre vaner og have brug for samtaler, hvor du kan reflektere over, hvad der griber dig, hvis du har vanskeligt ved at være tro mod dig selv. Den støtte får du hos mig som din psykoterapeut.

 

Symptomer på stress
Symptomerne på stress kan variere meget fra person til person – de kan f.eks. være af mere fysisk eller psykisk karakter.

 

De fysiske symptomer kan være

  • Hovedpine
  • Indre uro
  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Vægttab mv.

 

De psykiske symptomer kan være

  • Tristhed
  • Træthed
  • Angst
  • Depression
  • Irritabilitet
  • Hukommelses- eller koncentrationsbesvær

 

Hjælp til dig, der oplever at sidde fast i problemstillinger i dit liv

Psykoterapeutiske samtaler, hvor vi sammen afdækker, hvad du oplever som svært eller problematisk i dit liv. Jeg bestræber mig først og fremmest på at skabe et nærværende og tillidsfuldt rum, hvor du oplever, at du kan bringe det, der fylder, på banen og blive mødt med åbenhed. Jeg vil også have øje for dine færdigheder, og de erfaringer du har med dig igennem livet.  

Jeg har ingen opskrift på hvad der er rigtigt for dig, men via mine spørgsmål kan du få adgang til ny viden om hvad der er vigtigt og værdifuldt for dig og hvilke måske begrænsende overbevisninger, der kan stå i vejen for, at du kan tage de skridt du længes efter – og gøre det.

Jeg tilbyder desuden samtaler og mindfulness kurser for voksne med ADHD

Du kan læse mere om min baggrund og hvad jeg står for her: Om Eva 

Pris: 850 kr. for 90 min . Jeg giver 40% rabat hvis du er på kontanthjælp eller lever af SU

Eventuel aflysning skal ske inden 24 timer før det tidspunkt. hvor vi har aftalt at mødes. Afmelder du senere vil skulle betale 50% af prisen. Udebliver du helt, uden at give mig besked, skal du betale 80% af det fulde beløb. 

Jeg tilbyder psykoterapi som stressbehandling i København.