Compassion for vores fælles medmenneskelighed – 15 min

Compassion for vores fælles medmenneskelighed involverer en ikke-dømmende interesse for og opmærksomhed på både én selv og andre og en motivation til at lindre lidelse. I denne meditation er fokus på vores medmenneskelighed og vores mulighed for at omfatte alle levende væsener med compassion. Meditationen hjælper med at træne empati, sindsligevægt og samhørighed med andre.

Et forslag: For nogen er det nemt at forestille sig landskaber for sit indre øje, for andre falder et vanskeligt og de oplever at tankerne kommer i omdrejninger med alle mulige spørgsmål, til hvordan det hele nu skal skabes og se ud. Hvi du fornemmer at denne form for meditation ikke er hjælpsom for dig, så lad den endelig ligge. Der er så mange andre meditationer, og det vigtigste er at du får støtte til at meditere i din hverdag, ikke at du bruger så mange meditationer som muligt.