Tilstedeværelsesøvelser er brugbare som overgang fra et modus til et andet. Har man været meget i handlemodus – haft gang i den for fuld musik – kan øvelsen være god som overgang til en længere meditation og værens-modus. Den kan også bruges forud for en samling af mennesker, der kommer fra hver sit, så alle kan komme ordentligt tilstede i rummet, før f. eks. et møde eller et oplæg skal starte.
Et forslag: Hvis du oplever mange forstyrrende tanker under mindfulness-øvelserne, så kan du i stedet for at kæmpe med tankerne stille dig selv spørgsmålet: “Hvad bliver den næste tanke?” Forbliv efter spørgsmålet koncentreret og opmærksom og afvendt spændt den næste tanke. Når der opstår en tanke, så lad være med at bedømme den, men forhold dig observerende og neutral. Gentag derefter spørgsmålet: “Hvad bliver den næste tanke?”