Pusterummet – 5 min

Pusterummet er en kort meditation, der med øvelse kan gennemføres i løbet af blot tre minutter. Det er en øvelse, du kan have med dig, hvor som helst du er. Tre minutter til at trække sig fra en vanskelig situation, kan man som regel godt finde plads til, også på arbejde. Øvelsen giver mulighed for at komme tilbage til sig selv, når man f. eks. er blevet ”hylet ud af den”. Det kan være en pludselig opstået ubehagelig situation, en  telefonsamtale med en, der er vred, en hård irettesættelse eller oplevelsen af at blive ignoreret. Ved at praktisere Pusterummet kan man vende tilbage med en mere hensigtsmæssig respons og få mere ro på ens reaktioner.

Et forslag: Hvis du oplever mange forstyrrende tanker under mindfulness-øvelserne, så kan du i stedet for at kæmpe med tankerne stille dig selv spørgsmålet: “Hvad bliver den næste tanke?” Forbliv efter spørgsmålet koncentreret og opmærksom og afvendt spændt den næste tanke. Når der opstår en tanke, så lad være med at bedømme den, men forhold dig observerende og neutral. Gentag derefter spørgsmålet: “Hvad bliver den næste tanke?”